rand

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

rand fælleskøn

  1. yderkant af noget
  2. sydafrikansk møntenhed

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Bøjning

(yderkant)

Ental ubestemt
en rand
Ental bestemt
randen
Flertal ubestemt
rande
Flertal bestemt
randene

(mønt)

Ental ubestemt
en rand
Ental bestemt
randen
Flertal ubestemt
rand
Flertal bestemt
randene

Kilder


Nederlandsk

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Nederlandsk Wikipedia har en artikel om:

rand hankøn

  1. rand (yderkant))
  2. kant (yderkant))
  3. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant
Best. Ental
de rand
Ental diminutiv
randje
Flertal
randen
Flertal diminutiv
randjes
møntenhed
Best. Ental
de rand
Ental diminutiv
randje
Flertal
rands
Flertal diminutiv
randjes

Kilder

  • rand“ i vanDale woordenboek


Svensk

Substantiv

rand fælleskøn

  1. rand (yderkant))
  2. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant
Bøjning af rand Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ rand randen ränder ränderna
Genitiv rands randens ränders rändernas

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Kilder