rand
Dansk
Substantiv
rand fælleskøn
- yderkant af noget
- sydafrikansk møntenhed
Etymologi
(yderkant) Fra oldnordisk rönd.
Bøjning
(yderkant)
|
Ental ubestemt en rand |
Ental bestemt randen |
Flertal ubestemt rande |
Flertal bestemt randene |
(mønt)
|
Ental ubestemt en rand |
Ental bestemt randen |
Flertal ubestemt rand |
Flertal bestemt randene |
Kilder
Nederlandsk
rand hankøn
Bøjning
- yderkant
|
Best. Ental de rand |
Ental diminutiv randje |
Flertal randen |
Flertal diminutiv randjes |
- møntenhed
|
Best. Ental de rand |
Ental diminutiv randje |
Flertal rands |
Flertal diminutiv randjes |
Kilder
- „rand“ i vanDale woordenboek
Svensk
Substantiv
rand fælleskøn
Bøjning
- yderkant
| Bøjning af rand | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | rand | randen | ränder | ränderna |
| Genitiv | rands | randens | ränders | rändernas |
Etymologi
(yderkant) Fra oldnordisk rönd.
Kilder
- „rand“ i Lexin