Spring til indhold

Infinitiv

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra latin īnfīnītīvus.[1]

Udtale

Substantiv

Infinitiv hankøn

  1. (grammatik) infinitiv

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Infinitivdie Infinitive
Genitiv des Infinitivsder Infinitive
Dativ dem Infinitivden Infinitiven
Akkusativ den Infinitivdie Infinitive

Kilder

  1. ↑ „Infinitiv“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=Infinitiv&oldid=254696"