flammekaster

Dansk

Etymologi

flamme +‎ kaste +‎ -er

Udtale

• IPA: (hjælp) /flame.kasder/, [ˈflɑməˌkasdʌ]

Substantiv

flammekaster fælleskøn

1. en anordning der kan udskyde ild

Bøjning

    Bøjning af „flammekaster“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	flammekaster	flammekasteren	flammekasterer	flammekastererne
genitiv	flammekasters	flammekasterens	flammekasterers	flammekasterernes

Oversættelser

    en anordning der kan udskyde ild

Arabisk: قَاذِفَة لَهَب  (ar) (qāḏifat lahab) hunkøn Engelsk: flamethrower  (en) Finsk: liekinheitin  (fi) Fransk: lance-flamme  (fr) hankøn Græsk: φλογοβόλο  (el) intetkøn Indonesisk: pelontar api  (id) Italiensk: lanciafiamme  (it) hankøn Japansk: 火炎放射器  (ja) (かえんほうしゃき, kaenhōshaki)

Nederlandsk: vlammenwerper  (nl) hankøn Spansk: lanzallamas  (es) hankøn Svensk: eldkastare  (sv) fælleskøn, eldspruta  (sv) fælleskøn Tysk: Flammenwerfer  (de) hankøn Vietnamesisk: súng phun lửa  (vi)

Kilder

• "flammekaster" i Den Danske Ordbog