Spring til indhold

ende

Fra Wiktionary

Dansk

(Substantiv) Fra oldnordisk endir.
(Verbum) Verbalisation af substantivet.


Substantiv

ende fælleskøn

  1. Afslutning på en handling eller et forløb.
  2. Det yderste stykke af en genstand.

Bøjning


Beslægtede ord og fraser

Oversættelser


Verbum

ende

  1. At afslutte en handling.

Bøjning

Imperativ
end
Infinitiv
ende
Præsens
ender
Præteritum
endede
Perfektum
har endet

Oversættelser

Kilder