enden

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk entōn.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈɛndn̩/

Verbum

enden

  1. at ende

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
end/præteritum: endete haben geendet endend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. enden“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache