drot

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk drotten, fra oldnordisk dróttinn. Beslægtet med dronning.

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈd̥ʁʌd̥]

Substantiv

drot

1. (poetisk, arkaisk) konge

Bøjning

    Bøjning af „drot“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	drot	drotten	drotter	drotterne
genitiv	drots	drottens	drotters	drotternes