datter

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dóttir, fra urgermansk duhtēr, fra urindoeuropæisk dʰugh₂tḗr.

Substantiv

datter fælleskøn

1. Ens barn af hunkøn.

Bøjning

    Bøjning af „datter“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	datter	datteren	døtre	døtrene
genitiv	datters	datterens	døtres	døtrenes

Antonymer

• søn

Oversættelser

    barn af hunkøn

Engelsk: daughter  (en) Fransk: fille  (fr) hunkøn Færøsk: dóttir  (fo) hunkøn Græsk: κόρη  (el) Islandsk: dóttir  (is) hunkøn Italiensk: figlia  (it) Kinesisk: 女儿  (zh) (nǚ'ér) Latin: filia  (la) hunkøn Nederlandsk: dochter  (nl) hunkøn Norsk: datter  (no)

Polsk: córka  (pl) hunkøn Portugisisk: filha  (pt) Rumænsk: fiică  (ro) hunkøn Russisk: дочь  (ru) Slovakisk: dcéra  (sk) hunkøn Spansk: hija  (es) Svensk: dotter  (sv) fælleskøn Tjekkisk: dcera  (cs) hunkøn Tysk: Tochter  (de) hunkøn Ungarsk: lány  (hu)