dø

Fra Wiktionary

Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk deyja.

Verbum

dø

ophøre med at leve
(overført) holde op med at virke; bryde sammen
Uvejret fik forbindelsen til at dø

Bøjning

Imperativ
dø

Infinitiv
dø

Præsens
dør

Præteritum
døde

Perfektum
er død

dø

dø ud (uddø), dø bort eller dø hen (forsvinde gradvist)
bifaldet er døet hen

Bøjning

Imperativ
dø

Infinitiv
dø

Præsens
dør

Præteritum
døde

Perfektum
er døet

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Engelsk: die ^(en)
Esperanto: morti ^(eo)
Fransk: mourir ^(fr), périr ^(fr), passer ^(fr)
Færøsk: doyggja ^(fo)
Nederlandsk: sterven ^(nl)
Norsk: dø ^(no), daue ^(no)

Nynorsk: døy ⁽ⁿⁿ⁾, dø ⁽ⁿⁿ⁾
Spansk: morir ^(es)
Svensk: dö ^(sv)
Tysk: sterben ^(de)
Tyrkisk: ölmek ^(tr)

Kilder

"dø" i Den Danske Ordbog

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=dø&oldid=313222"