bund

Se også Bund

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk botn.

Substantiv

bund

1. Den nederste del af noget.
2. En del af jorden.

Bøjning

    Bøjning af „bund“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	bund	bunden	bunde	bundene
genitiv	bunds	bundens	bundes	bundenes

Beslægtede ord og fraser

• bunde
• bundfald
• bundgårn
• bundrekord
• havbund
• jordbund
• marengsbund
• sengebund

Oversættelser

den nederste del af noget

Engelsk: bottom (en) Esperanto: fundo (eo) Fransk: fond (fr) hankøn, sol (fr) hankøn

Kurdisk: binî (ku) hankøn Tysk: Grund (de)

Kilder

• "bund" i Den Danske Ordbog
• “bund” i Ordbog over det danske Sprog