Bund

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning
Se også bund

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk bunt.[1]

Udtale

Substantiv

Bund hankøn

  1. (fast forbindelse) forbund
  2. (politik) forbund
  3. (tøj) linning

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Bund die Bünde
Genitiv des Bund(e)s der Bünde
Dativ dem Bund(e) den Bünden
Akkusativ den Bund die Bünde

Substantiv

Bund intetkøn

  1. (tælleord) bundt

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Bund die Bunde
Genitiv des Bund(e)s der Bunde
Dativ dem Bund(e) den Bunden
Akkusativ das Bund die Bunde

Kilder

  1. Bund“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
Wikipedia-logo-v2-da.svg
Wikipedia har en artikel om: