brink

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

brink fælleskøn

  1. En skrånende kant ned til et vandløb eller en .

Bøjning

Ental ubestemt
en brink
Ental bestemt
brinken
Flertal ubestemt
brinker
Flertal bestemt
brinkerne

Kilder