bonkringle

Dansk

Substantiv

bonkringle fælleskøn

1. En wienerbrødskringle, som trofaste bagerkunder kan få ved aflevering af boner for et større beløb, f.eks. 1000 kroner..

   Der var bonkringle i går.

2. Et kundeloyalitetsprogram, hvor bonkringlen er belønningen.

   Bageren har bonkringle.

Bøjning

    Bøjning af „bonkringle“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	bonkringle	bonkringlen	bonkringler	bonkringlerne
genitiv	bonkringles	bonkringlens	bonkringlers	bonkringlernes

Etymologi

bon + kringle