kringle

Dansk

Substantiv

kringle fælleskøn

1. Et stykke bagværk af form som en ring eller som to sammenslyngede ringe.

   Bageren sælger kringler.

Bøjning

    Bøjning af „kringle“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kringle	kringlen	kringler	kringlerne
genitiv	kringles	kringlens	kringlers	kringlernes

Beslægtede ord og fraser

• bonkringle

Etymologi

ældre dansk: kringlæ, krynglæ, afledt af kring

Oversættelser

Engelsk: pretzel (en)

Svensk: kringla (sv) fælleskøn

Verbum

kringle

1. ...?