bedstemor

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

bedste +‎ moder

Udtale

  • IPA: (hjælp/ˈbɛstəˌmor/, [ˈb̥ɛsd̥əˌmoɐ̯]

Substantiv

bedstemor fælleskøn

  1. mor til en af ens forældre, dvs. farmor eller mormor

Bøjning

Ental ubestemt
en bedstemor
Ental bestemt
bedstemor, bedstemoderen
Flertal ubestemt
bedstemødre
Flertal bestemt
bedstemødrene

Oversættelser

Kilder