accept

Dansk

Etymologi

Fra latin acceptum.

Substantiv

accept fælleskøn

1. Det at godkende eller sige ja til noget.

1. Det at regne nogen eller noget for god(t) nok; det at affinde sig med noget (trods evt. dårlige sider).

1. Juridisk gyldig bekræftelse på at man antager et tilbud om levering af varer eller ydelse.

Bøjning

    Bøjning af „accept“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	accept	accepten	accepter	accepterne
genitiv	accepts	acceptens	accepters	accepternes

Oversættelser

• Svensk: accept ^(sv)

Synonymer

• (det at godkende) godkendelse

Engelsk

Etymologi

Kendt fra cirka 1380. Fra middelengelsk, fra oldfransk accepter, fra latin acceptō.

Udtale

• IPA: (hjælp) /əkˈsɛpt/, /ˌækˈsɛpt/

Verbum

accept

1. at acceptere, at modtage

Bøjning

Infinitiv accept

tredje person ental præsens indikativ accepts

Præteritum accepted

Præteritum participium accepted

Præsens participium accepting

Synonymer

• receive
• agree (to)

Antonymer

• reject
• decline

Afledte termer

• accepted

• acceptedly

• accepter
• acceptive
• accept service

Adjektiv

accept

1. (forældet) accepteret, modtaget