accepter

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Substantiv

accepter

  1. ubestemt flertalsform af accept

Verbum

accepter

  1. imperativ af acceptere

Engelsk

Etymologi

Fra accept +‎ -er.

Udtale

Substantiv

accepter (flertal accepters)

  1. Én, der accepterer, der modtager.

Synonymer

Anagrammer


Fransk

Etymologi

Fra latin acceptāre.

Udtale

(fil)

  • IPA: /ak.sɛp.te/, X-SAMPA: /ak.sEp.te/

Homofoner

  • accepté, acceptés, acceptée, acceptées, acceptez, acceptai

Verbum

accepter

  1. at acceptere
    Il accepte de s'arrêter. — “Han accepterede at stoppe.”
    J'accepte vos excuses. - "Jeg accepterer deres undskyldninger."

Konjugation