accepter

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

accepter

  1. ubestemt flertalsform af accept

Verbum

accepter

  1. imperativ af acceptere

Engelsk

Etymologi

Fra accept +‎ -er.

Udtale

Substantiv

accepter (flertal accepters)

  1. Én, der accepterer, der modtager.

Synonymer

Anagrammer


Fransk

Etymologi

Fra latin acceptāre.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /ak.sɛp.te/, X-SAMPA: /ak.sEp.te/
  • Homofoner

    • accepté, acceptés, acceptée, acceptées, acceptez, acceptai

    Verbum

    accepter

    1. at acceptere
      Il accepte de s'arrêter. — “Han accepterede at stoppe.”
      J'accepte vos excuses. - "Jeg accepterer deres undskyldninger."

    Konjugation