Wanderfalke

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

wandern (vandre) +‎ Falke (falk)

Udtale

Substantiv

Wanderfalke hankøn

  1. (fugl) vandrefalk

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Wanderfalke die Wanderfalken
Genitiv des Wanderfalken der Wanderfalken
Dativ dem Wanderfalken den Wanderfalken
Akkusativ den Wanderfalken die Wanderfalken

Kilder

  • Wanderfalke“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache