Wanderfalke

Tysk

Etymologi

wandern (“vandre”) +‎ Falke (“falk”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈvandɐfalkə/

Substantiv

Wanderfalke hankøn

1. (fugl) vandrefalk

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Wanderfalke	die Wanderfalken
Genitiv	des Wanderfalken	der Wanderfalken
Dativ	dem Wanderfalken	den Wanderfalken
Akkusativ	den Wanderfalken	die Wanderfalken

Kilder

• „Wanderfalke“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache