wandern

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk wandern.[1]

Udtale

Verbum

wandern

  1. vandre
    Wir wandern entlang Dänemarks schönsten Wanderrouten.
    Vi vandrer langs Danmarks smukkeste vandrerrute.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
wander/præteritum: wandert sein gewandert wandernd


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. wandern“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache