Schluss

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra verbet schließen (verbalsubstantiv).[1]

Udtale

Substantiv

Schluss hankøn

  1. ende, afslutning
  2. slutning

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Schluss die Schlüsse
Genitiv des Schlusses der Schlüsse
Dativ dem Schluss(e) den Schlüssen
Akkusativ den Schluss die Schlüsse

Antonymer

  1. Anfang

Kilder

  1. Schluss“ i canoo.net