Korkeiche

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Kork +‎ Eiche[1]

Udtale

Substantiv

Korkeiche hunkøn

  1. (træ) korkeg

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Korkeiche die Korkeichen
Genitiv der Korkeiche der Korkeichen
Dativ der Korkeiche den Korkeichen
Akkusativ die Korkeiche die Korkeichen

Kilder

  1. Korkeiche“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache