Klingel

Fra Wiktionary

Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Substantivering af verbet klingeln.^[1]

Udtale

IPA: (hjælp) /ˈklɪŋl̩/

Substantiv

Klingel hunkøn

(apparat): klokke

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	die Klingel	die Klingeln
Genitiv	der Klingel	der Klingeln
Dativ	der Klingel	den Klingeln
Akkusativ	die Klingel	die Klingeln

Kilder

↑ „Klingel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=Klingel&oldid=254936"