Spring til indhold

Klingel

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Substantivering af verbet klingeln.[1]

Udtale

Substantiv

Klingel hunkøn

  1. (apparat): klokke

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Klingeldie Klingeln
Genitiv der Klingelder Klingeln
Dativ der Klingelden Klingeln
Akkusativ die Klingeldie Klingeln

Kilder

  1. ↑ „Klingel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=Klingel&oldid=254936"