Klingel

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Substantivering af verbet klingeln.[1]

Udtale

Substantiv

Klingel hunkøn

  1. (apparat): klokke

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Klingel die Klingeln
Genitiv der Klingel der Klingeln
Dativ der Klingel den Klingeln
Akkusativ die Klingel die Klingeln

Kilder

  1. Klingel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache