Kaninchen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelnedertysk kanīn(e)ken.[1]

Udtale

Substantiv

Kaninchen intetkøn

  1. (pattedyr) kanin‎

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Kaninchen die Kaninchen
Genitiv des Kaninchens der Kaninchen
Dativ dem Kaninchen den Kaninchen
Akkusativ das Kaninchen die Kaninchen

Kilder

  1. Kaninchen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache