Kamin
Tysk
Etymologi
Fra oldgræsk κάμινος (kámīnos).[1]
Udtale
- IPA: /kaˈmiːn/
Substantiv
Kamin hankøn
- (rumopvarmning) kamin
- (arkitektur) skorsten
- (bjergbestigning) kamin
Bøjning
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der Kamin | die Kamine |
| Genitiv | des Kamins | der Kamine |
| Dativ | dem Kamin | den Kaminen |
| Akkusativ | den Kamin | die Kamine |