Eisberg

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Eis +‎ Berg[1]

Udtale

Substantiv

Eisberg hankøn

  1. (geografi) isbjerg‎

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Eisberg die Eisberge
Genitiv des Eisberg(e)s der Eisberge
Dativ dem Eisberg(e) den Eisbergen
Akkusativ den Eisberg die Eisberge

Kilder

  1. Eisberg“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache