isbjerg

Dansk

Etymologi

is +‎ bjerg

Substantiv

isbjerg intetkøn

1. En meget stor blok is flydende i havvand

Bøjning

Ental ubestemt et isbjerg

Ental bestemt isbjerget

Flertal ubestemt isbjerge

Flertal bestemt isbjergene

Oversættelser

Engelsk: iceberg (en) Galicisk: iceberg (gl) Finsk: jäävuori (fi) Færøsk: ísfjall  (fo) Islandsk: borgarísjaki  (is) Græsk: παγόβουνο (el)

Nederlandsk: ijsberg (nl) Svensk: isberg (sv) Tysk: Eisberg (de)

Kilder

• "isbjerg" i Den Danske Ordbog