Blindheit

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

blind +‎ -heit[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈblɪnthaɪ̯t/

Substantiv

Blindheit hunkøn

  1. blindhed

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Blindheit
Genitiv der Blindheit
Dativ der Blindheit
Akkusativ die Blindheit

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. Blindheit“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache