blind

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Adjektiv

blind (intetkøn: blindt, bestemt: blinde, komparativ: blindere, superlativ: blindest)

  1. at være i en tilstand af ikke at kunne se.

Oversættelser

Kilder


Engelsk

Adjektiv

blind (komparativ blinder, superlativ blindest)

  1. blind


Nederlandsk

Udtale

  • (fil)
  • IPA/blɪnt/

Adjektiv

blind

  1. blind


Norsk

Adjektiv

blind

  1. blind


Svensk

Adjektiv

blind

  1. blind


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blint.[1]

Udtale

  • IPA/blɪnt/

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
blind blinder am blindesten


blind

  1. blind
    Er ist blind geboren.
    Han var født blind.

Beslægtede ord og fraser

Udtryk

  • Ein blindes Huhn findet auch ein Korn. - Blind høne finder også et korn.
  • Liebe macht blind. - Kærlighed gør blind.
  • Blind auf einem Auge sein. - Være blind på det ene øje.

Kilder

  1. blind“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache