blind

Dansk

Adjektiv

blind (intetkøn: blindt, bestemt: blinde, komparativ: blindere, superlativ: blindest)

1. at være i en tilstand af ikke at kunne se.

Oversættelser

Engelsk: blind  (en) Finsk: sokea  (fi) Græsk: τυφλός (el) Islandsk: blindur  (is) Nederlandsk: blind (nl)

Norsk bokmål: blind  (nb) Nynorsk: blind  (nn) Russisk: слепой  (ru) Svensk: blind  (sv) Tysk: blind  (de)

Kilder

• "blind" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Adjektiv

blind (komparativ blinder, superlativ blindest)

1. blind

Substantiv

1. persienne
   1. rullegardin
2. blænde
3. skjul

Verbum

blind

1. (tilstand) blænde

Kilder

• „blind“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /blɪnt/

Adjektiv

blind

1. blind

Norsk

Adjektiv

blind

1. blind

Svensk

Adjektiv

blind

1. blind

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blint.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɪnt/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
blind		blinder		am blindesten

blind

1. blind

   Er ist blind geboren.

   Han var født blind.

Beslægtede ord og fraser

• Blinddarm
• Blindheit

Udtryk

• Ein blindes Huhn findet auch ein Korn. - Blind høne finder også et korn.
• Liebe macht blind. - Kærlighed gør blind.
• Blind auf einem Auge sein. - Være blind på det ene øje.