blind

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Adjektiv

blind (intetkøn: blindt, bestemt: blinde, komparativ: blindere, superlativ: blindest)

  1. at være i en tilstand af ikke at kunne se.

Oversættelser

Kilder


Engelsk

Adjektiv

blind (komparativ blinder, superlativ blindest)

  1. blind


Nederlandsk

Udtale

Adjektiv

blind

  1. blind


Norsk

Adjektiv

blind

  1. blind


Svensk

Adjektiv

blind

  1. blind


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blint.[1]

Udtale

  • IPA/blɪnt/

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
blind blinder am blindesten


blind

  1. blind
    Er ist blind geboren.
    Han var født blind.

Beslægtede ord og fraser

Udtryk

  • Ein blindes Huhn findet auch ein Korn. - Blind høne finder også et korn.
  • Liebe macht blind. - Kærlighed gør blind.
  • Blind auf einem Auge sein. - Være blind på det ene øje.

Kilder

  1. blind“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache