Spring til indhold

blind

Fra Wiktionary

Dansk

Adjektiv

blind (intetkøn: blindt, bestemt: blinde, komparativ: blindere, superlativ: blindest)

  1. at være i en tilstand af ikke at kunne se.

Oversættelser

Kilder

Engelsk

Adjektiv

blind (komparativ blinder, superlativ blindest)

  1. blind

Substantiv

blind (flertal blinds)

  1. persienne

Verbum

blind

  1. blænde

Bøjning

Præsens
blinds
Præteritum
blinded
Perfektum
blinded
Ing-form
blinding

Kilder

Nederlandsk

Udtale

Adjektiv

blind

  1. blind

Norsk

Adjektiv

blind

  1. blind

Svensk

Adjektiv

blind

  1. blind

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blint.[1]

Udtale

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
blind blinder am blindesten


blind

  1. blind
    Er ist blind geboren.
    Han var født blind.

Beslægtede ord og fraser

Udtryk

  • Ein blindes Huhn findet auch ein Korn. - Blind høne finder også et korn.
  • Liebe macht blind. - Kærlighed gør blind.
  • Blind auf einem Auge sein. - Være blind på det ene øje.

Kilder

  1. blind“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache