virksomhed
Dansk
Etymologi
Substantiv
virksomhed fælleskøn
- Foretagende som fremstiller og sælger varer eller tjenesteydelser.
- Han opstartede en ny virksomhed.
- Det at være beskæftiget med noget. Aktivitet.
- Hans virksomhed for vaccinationens indførelse er velkendt.
Bøjning
Bøjning af „virksomhed“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | virksomhed | virksomheden | virksomheder | virksomhederne |
| genitiv | virksomheds | virksomhedens | virksomheders | virksomhedernes |
Oversættelser
- Foretagende
|
|