uskyld

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

uskyld fælleskøn

  1. Tilstanden af at være uden skyld.
  2. En person uden onde tanke.
    • Med sine dådyrsøjne var hun uskylden selv.
  3. En person uden tidligere samleje.

Bøjning

bruges normal kun i singular


Synonymer

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder