Spring til indhold

ultimatum

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

ultimatum intetkøn

  1. et ufravigeligt krav med trussel om repressalier hvis det ikke opfyldes

Bøjning

Ental ubestemt
et ultimatum
Ental bestemt
ultimatummet
Flertal ubestemt
ultimatummer
Flertal bestemt
ultimatummerne

Etymologi

Fra vulgærlatin ultimatum, af latin ultimus ("sidst")

Oversættelser


Engelsk

Substantiv

ultimatum

  1. ultimatum


Fransk

Substantiv

ultimatum hankøn

  1. ultimatum


Nederlandsk

Substantiv

ultimatum intetkøn

  1. ultimatum


Svensk

Substantiv

ultimatum intetkøn

  1. et ultimatum

Bøjning

Bøjning af ultimatum Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ ultimatum ultimatumet ultimatum ultimatumen
Genitiv ultimatums ultimatumets ultimatums ultimatumens

Beslægtede ord og fraser

Kilder