krav

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk kröf.

Substantiv

krav n

  1. noget der kræves; betingelser der skal opfyldes

Bøjning

Ental ubestemt
et krav
Ental bestemt
kravet
Flertal ubestemt
krav
Flertal bestemt
kravene

Oversættelser

Kilder


Svensk

Substantiv

krav n

  1. krav

Bøjning

Bøjning af krav Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ krav kravet krav kraven
Genitiv kravs kravets kravs kravens

Kilder

  • krav“ i Lexin