Spring til indhold

krav

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk kröf.

Substantiv

krav intetkøn

  1. noget der kræves; betingelser der skal opfyldes

Bøjning

Ental ubestemt
et krav
Ental bestemt
kravet
Flertal ubestemt
krav
Flertal bestemt
kravene

Oversættelser

Kilder


Svensk

Substantiv

krav intetkøn

  1. krav

Bøjning

Bøjning af krav Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ krav kravet krav kraven
Genitiv kravs kravets kravs kravens

Kilder