krav

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk kröf.

Substantiv

krav intetkøn

1. noget der kræves; betingelser der skal opfyldes

Bøjning

Ental ubestemt et krav

Ental bestemt kravet

Flertal ubestemt krav

Flertal bestemt kravene

Oversættelser

Engelsk: demand (en), requirement (en) Nederlandsk: eis (nl)

Svensk: krav (sv) intetkøn Tysk: Forderung (de), Anforderung (de)

Kilder

• "krav" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

krav intetkøn

1. krav

Bøjning

Bøjning af krav	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	krav	kravet	krav	kraven
Genitiv	kravs	kravets	kravs	kravens

Kilder

• „krav“ i Lexin