Spring til indhold

tud

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Sandsynligvis fra middelnedertysk tote.

Udtale

  • IPA: /ˈtˢuðˀ/, X-SAMPA: /"t_suD_?/

Substantiv

tud fælleskøn

  1. næse - nedsættende
    Jeg gav ham et slag på tuden.
  2. hult fremspring på en beholder
    Han sørgede for at rense kandens tud grundigt.

Oversættelser

Bøjning

Ental ubestemt
en tud
Ental bestemt
tuden
Flertal ubestemt
tude
Flertal bestemt
tudene

Substantiv

tud intetkøn

  1. tudende lyd
    Der kom et højlydt tud fra togets horn.

Bøjning

Ental ubestemt
et tud
Ental bestemt
tudet
Flertal ubestemt
tud
Flertal bestemt
tudene

Verbum

tud

  1. imperativ af tude

Bretonsk

Etymologi

Fra urindoeuropæisk *tewtéh₂.

Udtale

  • IPA: /ˈtyːd/, X-SAMPA: /"ty:d/

Substantiv

tud hankøn

  1. pluralis af den
  2. folk
  3. forældre
  4. klan

Afledte ord

Ungarsk

Etymologi

Fra ururalsk *tumte-.

Udtale

  • IPA: /ˈtud/, X-SAMPA: /"tud/

Verbum

tud

  1. at vide
    Tudod, hol van. — “Du ved, hvor det er.”
  2. at vide hvordan noget gøres
    Tudok vezetni. — “Jeg kan køre bil.”

Konjugation

Afledte ord

tudás, tudatlan, tudomás

Walisisk

Etymologi

Fra urindoeuropæisk *tewtéh₂.

Substantiv

tud hunkønutællelig

  1. land
  2. folk

Mutation

radikal blød nasal aspireret
tud dud nhud thud