Spring til indhold

tempo

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra latin tĕmpus.

Udtale

Substantiv

  1. hastighed

Bøjning

Ental ubestemt
et tempo
Ental bestemt
tempoet
Flertal ubestemt
tempi
Flertal bestemt
tempiene

Oversættelser

Kilder


Engelsk

Etymologi

Fra latin tĕmpus.[1]

Udtale

Substantiv

tempo (flertal tempos eller tempi)

  1. tempo

Kilder

  1. tempo“ i Oxford Dictionaries


Esperanto

Substantiv

tempo

  1. tid
  2. (grammatik) tempus, tid

Bøjning

nominativ ental akkusativ ental nominativ flertal akkusativ flertal
tempo tempon tempoj tempojn


Italiensk

Etymologi

Fra latin tĕmpus.[1]

Udtale

Substantiv

tempo m (flertal tempi)

  1. tid
  2. vejr
  3. tempus

Kilder

  1. tempo“ i Treccani.it L'ENCICLOPEDIA ITALIANA


Portugisisk

Etymologi

Fra latin tĕmpus.[1]

Udtale

Substantiv

tempo m (flertal tempos)

  1. tid
  2. vejr
  3. tempus

Kilder

  1. tempo“ i Moderno Dicionário da Língua Portuguesa Michaelis