synkope

Dansk

Substantiv

synkope intetkøn

1. Bortfald af ubetonet vokal mellem to konsonanter

   f.eks. i 'hilsner' som alternativ for 'hilsener'

Bøjning

    Bøjning af „synkope“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	synkope	synkopen	synkoper	synkoperne
genitiv	synkopes	synkopens	synkopers	synkopernes