substantiv

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

Ental ubestemt
et substantiv
Ental bestemt
substantivet
Flertal ubestemt
substantiver
Flertal bestemt
substantiverne
  1. (grammatik) et ord, der betegner eller benævner levende væsener, ting eller begreber, og som på dansk normalt kan bøjes i ental og flertal og i bestemt og ubestemt


Synonymer

Brug

Blandt grammatikere er substantiver/navneord en fællesbetegnelse for proprier/egennavne, som betegner et unikt væsen (ting, begreb), såsom Rusland, manden med leen, Johannes og appellativer/fællesnavne, som betegner en klasse af ting (væsner, begreber) der anses for ensartede, såsom kage, narrativ, længsel. I almindelig sprogbrug, og i de fleste ordbøger, bruges substantiv/navneord imidlertid altid, eller næsten altid, kun om den sidste gruppe.


Oversættelser