appellativ

Dansk

Substantiv

appellativ intetkøn

1. En ordklasse, der betegner generelle benævnelser for ting, der er flere ens eksemplarer af. Til eksempel vase, selvom man kun taler om én bestemt vase.

Bøjning

Ental ubestemt et appellativ

Ental bestemt appellativet

Flertal ubestemt appellativer

Flertal bestemt appellativerne

Antonymer

• egennavn/proprium

Synonymer

• fællesnavn

Kilder

• "appellativ" i Den Danske Ordbog