stør

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk styrja.

Substantiv

stør fælleskøn

1. en stor fisk; af dens rogn fremstilles kaviar

Bøjning

    Bøjning af „stør“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	stør	støren	støre stører	størene størerne
genitiv	størs	størens	støres størers	størenes størernes

Oversættelser

    fisk

Engelsk: sturgeon  (en) Finsk: sampi  (fi) Fransk: esturgeon  (fr) hankøn Nederlandsk: steur  (nl) hankøn

Norsk: stør  (no) hankøn Svensk: stör  (sv) Tysk: Stör  (de) hankøn