storker

Oldsvensk

Etymologi

Fra oldnordisk storkr, fra urgermansk *sturkaz.

Substantiv

storker hankøn (flertal storkar)

1. fisk

Bøjning

Deklination af storker

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	storker	storkrin	storkar	storkarnir
Akkusativ	stork	storkin	storka	storkana
Dativ	storki	storkinom	storkom	storkonom
Genitiv	storks	storksins	storka	storkanna

Afledte termer

• Svensk: stork