stork

En stork.

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk storkr.

Substantiv

stork fælleskøn

1. En fugl.

Bøjning

Ental ubestemt en stork

Ental bestemt storken

Flertal ubestemt storke

Flertal bestemt storkene

Etymologi

Fra oldnordisk storkr.

Beslægtede ord og fraser

marabustork storkefugl storkenæb storkepar storkerede storkeunge

Oversættelser

Afrikaans: ooievaar (af) Engelsk: stork (en) Finsk: kattohaikara (fi) Fransk: cigogne (fr) Færøsk: storkur (fo) Græsk: πελαργός (el) Islandsk: storkur (is) Italiensk: cicogna (it) Kurdisk: legleg (ku) hunkøn Nederlandsk: ooievaar (nl)

Skabelon:ffr: aarebaare (ffr) Norsk: stork (no) Portugisisk: cegonha (pt) Russisk: аист (ru) Spansk: cigüeña (es) Svensk: stork (sv) fælleskøn Tyrkisk: leylek (tr) Tysk: Storch (de) Vestfrisisk: earrebarre (fy)

Kilder

• "stork" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

stork

1. stork

Bøjning

Bøjning af stork	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	stork	storken	storkar	storkarna
Genitiv	storks	storkens	storkars	storkarnas

Beslægtede ord og fraser

• storkbo
• storkpar
• storknäbb

Kilder

• „stork“ i Lexin