stol

En stol.

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk stóll.

Substantiv

stol

1. Et møbel som en person kan sidde på. Hvis til flere personer kaldes det sofa eller bænk.

Bøjning

    Bøjning af „stol“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	stol	stolen	stole	stolene
genitiv	stols	stolens	stoles	stolenes

Oversættelser

    møbel

Engelsk: chair (en) Esperanto: seĝo (eo) Fransk: chaise (fr) f Islandsk: stóll (is) m Italiensk: sedia (it) f Kinesisk: 椅子 (zh) (yǐzi) Nederlandsk: stoel (nl)

Norsk: stol (nb) m Portugisisk: cadeira (pt) f Slovakisk: stolica (sk) f Spansk: silla (es) f Svensk: stol (sv) c Tjekkisk: židle (cs) f Tysk: Stuhl (de) m

Verbum

stol

1. Imperativ af stole.

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk stóll.

Udtale

• IPA: /stuːl/

Substantiv

stol m

1. stol

Bøjning

Ental ubestemt en stol

Ental bestemt stolen

Flertal ubestemt stoler

Flertal bestemt stolene

Svensk

Substantiv

stol c

1. stol

Bøjning

Bøjning af stol	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	stol	stolen	stolar	stolarna
Genitiv	stols	stolens	stolars	stolarnas

Kilder

• „stol“ i Lexin