Spring til indhold

sortir

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Fra latin sortīrī.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /sɔʁ.tiʁ/, X-SAMPA: /sOR.tiR/
  • Verbum

    sortir

    1. (intransitiv) at gå ud — hjælpeverbum: être
      Je sors de la boutique. — “Jeg går ud af butikken.”
    2. (transitiv) at tage ud — hjælpeverbum: avoir
      Il a sorti un crayon. — “Han tog en blyant ud.”

    Konjugation

    Konjugation med être: Konjugation med avoir:

    Occitansk

    Etymologi

    Fra latin sortīrī.

    Verbum

    sortir

    1. at gå ud