Spring til indhold

être

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Fra oldfransk estre og ester. Sammensat af to verber: latin esse og latin stāre. I visse latinske sprog anvendes begge former for at være adskilt, fx. italiensk - essere og stare. Bøjningsformerne infinitif, participe présent, participe passé og imparfait stammer fra stāre, de resterende former stammer fra esse.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /ɛtʁ/, X-SAMPA: /EtR/
  • Homofoner

    • aitre, aitres, aître, aîtres, êtres

    Verbum

    être

    1. at være
      Les voitures sont grandes. — “Bilerne er store.”
    2. (auxiliær) at være
      Après être allé au yoga, je suis rentré chez moi. — “Efter at være taget til yoga er jeg kommet hjem.”

    Konjugation