sonur

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Færøsk[redigér]

Substantiv[redigér]

sonur hankøn

  1. søn

Bøjning[redigér]

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sonur sonurin synir synirnir
Akkusativ son sonin synir synirnar
Dativ syni/
soni
syninum/
soninum
synum/
sonum
synunum/
sonunum
Genitiv sonar sonarins sona sonanna

Kilder[redigér]

Føroysk orðabók: sonur


Islandsk[redigér]

Substantiv[redigér]

sonur hankøn

  1. søn