satisfacer

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Galicisk

Etymologi

Fra latin satisfacere. Sammensat af 'satis' - tilstrækkelig og 'facere' - gøre.

Verbum

satisfacer

  1. at tilfredsstille
    Non pode satisfacer a todos. — “Man kan ikke tilfredsstille alle.”

Konjugation


Spansk

Etymologi

Fra latin satisfacere. Sammensat af 'satis' - tilstrækkelig og 'facere' - gøre.

Udtale

  • IPA: /sa.tis.faˈθeɾ/, X-SAMPA: /sa.tis.fa"Te4/

Verbum

satisfacer

  1. at tilfredsstille
    El ministro satisfizo la curiosidad de los periodistas. — “Ministeren tilfredsstillede journalisternes nysgerrighed.”

Konjugation