søvn

En person, der sover

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk svefn

Substantiv

søvn fælleskøn

1. Det at sove; perioden, hvor man sover

Bøjning

søvn fælleskøn (bestemt form søvnen, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• søvnig
• søvnmangel
• søvngænger
• søvngængeri

Oversættelser

Catalansk: sono (ca) hankøn Engelsk: sleep (en) Fransk: sommeil (fr) Færøsk: svøvnur  (fo) Islandsk: svefn  (is) Græsk: ύπνος (el)

Italiensk: sonno (it) Nederlandsk: slaap (nl) Portugisisk: sono (pt) Spansk: sueño (es) Svensk: sömn (sv) Tysk: Schlaf (de)

Kilder

• “søvn” i Ordbog over det danske Sprog
• "søvn" i Den Danske Ordbog