rune

Dansk

Etymologi

Genoptaget fra gammeldansk runæ, fra urnordisk ᚱᚢᚾᛟ‎ (runo), fra urgermansk *rūnō.

Substantiv

rune fælleskøn

1. bogstav i de tidligere germanske runealfabeter - runerne var kantede og enkle så de let kunne indridses i træ og sten

Bøjning

Ental ubestemt en rune

Ental bestemt runen

Flertal ubestemt runer

Flertal bestemt runerne

Beslægtede ord og fraser

• runealfabet
• runestav
• runesten
• runeindskrift

Oversættelser

Engelsk: rune (en) Fransk: rune (fr) Italiensk: rune (it) Nederlandsk: rune (nl)

Norsk: rune (no) Spansk: runa (es) Svensk: runa (sv) Tysk: Rune (de)