rein

Engelsk

Substantiv

rein (flertal: reins)

1. tømme
2. tøjle

Kilder

„rein“ i Oxford Dictionaries

Fransk

Substantiv

Ental	Flertal
rein	reins
IPA: (hjælp) /ʁɛ̃/

rein hankøn (flertal reins)

1. nyre (anatomisk)

Udtale

• IPA:  /ʁɛ̃/

• Fransk
  (fil)

Se også

• rognon

Nederlandsk

Adjektiv

rein

1. ren

Bøjning

bøjning		positiv		komparativ		superlativ
uden		rein		reiner		reinst
med		reine		reinere		reinste

Kilder

• „rein“ i vanDale woordenboek

Tysk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /rain/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
rein		reiner		am reinsten

rein

1. ren

Kilder

• „rein“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache