plantage
Dansk
Substantiv
plantage fælleskøn
- Et jordbrug, hvor man dyrker afgrøder kommercielt.
- Karen Blixen boede på en plantage i Afrika.
Bøjning
Bøjning af „plantage“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | plantage | plantagen | plantager | plantagerne |
| genitiv | plantages | plantagens | plantagers | plantagernes |