perfektum

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk[redigér]

Etymologi[redigér]

Fra latin perfectum (fuldbyrdet).

Substantiv[redigér]

perfektum

  1. (lingvistik) et af verbets bøjningsformer; beskriver en handling der på nuværende tidspunkt er afsluttet.
    I sætningen "Jeg har skrevet." er "har skrevet" perfektum.

Anvendelse[redigér]

Ikke at forveksle med participium, fx formen "skrevet" og "skrivende".

Se også[redigér]

Oversættelser[redigér]