påklædning

Dansk

Etymologi

Fra klæde på +‎ -ning.

Substantiv

påklædning fælleskøn

1. tøj som man har på
2. det at klæde (sig på

Bøjning

    Bøjning af „påklædning“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	påklædning	påklædningen	påklædninger	påklædningerne
genitiv	påklædnings	påklædningens	påklædningers	påklædningernes

Synonymer

• beklædning

Oversættelser

    tøj som man har på

Engelsk: attire (en), outfit (en)

    det at klæde sig på

Engelsk: dressing (en)

Kilder

• "påklædning" i Den Danske Ordbog